Jeg har tidligere arbejdet med mentaltræning, da jeg I 4 år drev mit undervisningsfirma : 'Caballus', hvor jeg tilbød mentaltræning til ryttere og muskelopbyggende træning af privatejede heste i dobbeltliner.

Jeg mentaltrænede konkurrenceryttere til at overkomme præstationspres- og stress på banen og ryttere med rideangst fra psykiske traumer efter rideulykker.

Afkodning af gamle tankemønstre- og genopbygning af nye konstruktive teknikker og positiv tankegang, specifikt tilpasset den individuelle rytter fra situation til situation.

Jeg underviste også ryttere der havde vanskeligheder med kommunikationen med deres hest under ridningen, og ryttere der oplevede ridningen med deres hest mere som en kamp end som træning.

Gennem forskellige træningsteknikker underviste jeg i øget indføling, forståelse og samarbejde så den negative cirkel blev brudt, nulstillet og bygget op på ny.

Sideløbende med mentaltræningen havde jeg heste i fysiske træningsforløb til muskelopbyggende træning og smidiggørelse via dobbeltliner, og jeg har holdt flere store og små workshops i denne teknik rundt omkring i landet, både i private regi og for rideklubber- og foreninger.

Min oldefar v/dragonregimentet, 1893-1894

Ridesporten ligger i mit blod, og går mange generationer tilbage i min familie, på både min mors og min fars side.

Nærmest mig kommer 'genet' via min far, som allerede som barn var en ivrig elev-rytter i 'Århus Ridehal' under krigen. Han var aktiv rytter også i sit voksne liv hvor vi helt naturligt har delt rigtig mange timer sammen. Da han i de sidste leveår blev ramt af både Parkinsonsyge og en hjerneblødning, fik jeg ham igang med sporten igen via handicapridning hvor jeg deltog i alle hans træningstimer. Han blev en særdeles habil handicaprytter på dressurbanen og udførte middelsvære dressurøvelser med énhåndstøjle.

Skovvang, Hadsten

Jeg har haft egen gård i 7 år som selvstændig erhvervsdrivende med firmaet : 'Skovvang' (Hadsten), som udbyder af opstaldning for private hesteejere med både løsdrift og udlejning af boxe med fuldpas.

Jeg stod for alt vedr. stald, drift og den daglige pasning af de opstaldede heste, samt løsdriften.

Gården rådede over 12 tdr./6 ha jord, hvor det meste jord lå ved gården og var udlagt i flere forskellige typer folde til stedets heste; sand, sommergræs og vinterfolde, (hvor vinterfoldene var opdelt i tø- og frostfolde for at minimere risikoen for benskader).
Udover foldene, blev jorden ved gården også brugt til anlæg af 20x60 ridebane, samt en 1 km lang intervaltræningssti.

Stedet var gennem en temmelig omfattende ombygning for at alt levede op til de gældende nyreviderede love indenfor drift af hestehold, og jeg har tillært mig stor viden indenfor strategi, planlægning, det fysiske arbejde ved selve ombygningerne og etablering af græsmarker, folde, ridestier og ridebane – altid med øje for bedst mulige miljø- og praktiske indretning.

Udover jorden ved gården, rådede 'Skovvang' også over et stort stykke jord til græsning/hø/wrap-produktion ved den meget populære 'Lille-å', hvor vi også udstedte fiskekort til lystfiskere.

Matriklens jord blev også lejlighedsvist benyttet til jagt, aldrig store jagter, men kun enkelt- eller to-mandsjagter, og kun for jægere med den rette indstilling og respekt for dyrene og naturen.

'Skovvang' blev solgt da den rette køber kom på banen, som ville drive stedet videre med hestehold.
Årene med 'Skovvang' har givet mig en helt og aldeles uvurderlig erfaring og viden med i bagagen, og har virkelig givet mig blod på tanden til at skabe 'det unikke hestested' med planlægning og nytænkning som ikke er set før, hvilket Jan og jeg vil føre ud i livet når rette sted og mulighed viser sig! 

❤ Jan og jeg har dannet par siden 2010. Jan interesserer sig meget for hestesporten, og har med årene tillært sig en betydelig viden herom - han er særligt skarp til at læse/analysere udførsel og teknikker i spring- og dressur på konkurrencebanerne.

Jan er både en kæmpe støtte for mig i dagligdagen med mine egne heste, hvor han er meget engageret og deltagende - men også når jeg skal ud til kunder rundt om i landet, hvor han meget ofte tager med og hjælper med de praktiske ting. 

Idag bor Jan og jeg i en villalejlighed i Højbjerg, Aarhus Syd, og mine heste står opstaldede i en privat stald v/Malling.

Jeg selv er én af dem der aldrig har holdt pause fra sporten - jeg blev fanget som barn, og har hængt der siden. 

Min egen passion for heste trækker tråde til begge mine forældres ophav, gennem flere generationer. 

I de nærmeste træk til mig, er trådene på min mors side via bl.a. min mormor som boede og voksede op med heste på 'Møllerup gods' som mine oldeforældre ejede.
Min mormor var rytter - men også kusk, da den daglige transportform dengang var i jumpe-hestevogn når der f.eks. skulle handles i Rønde.
(Min mormor var generelt en selvstændig og stærk dame der var 'godt fremme i skoene', hun var f.eks. én af de allerførste kvinder i Danmark der fik kørekort.)

Min mor red ikke selv, men havde stor interesse for heste, og kom jævnligt på et stort hestested på djursland i sin opvækst, hvor hun bare nød at betragte dem.

Min far var rytter i sin ungdom under 2. verdenskrig og opefter - det kom på pause da han gik militærvejen og senere fandt sammen med min mor og stiftede familie, så jeg er ikke selv vokset op med heste omkring mig fra start, men det har klart været i mit blod og DNA, og dét frø skulle vise sig blot at skulle have sollys for at blive vakt. 

Min far introducerede mig til hestesporten da jeg var barn, og han gjorde det på en utrolig fin måde - jeg husker det så tydeligt - på en ferie var vi ude og gå en tur, hvor han sagde han ville vise mig noget, og så fulgte han mig hen til en fold med en stor gruppe heste - og jeg husker det som var det igår, da vi stod dér og snakkede med hestene over hegnet - da var min indre ild simpelthen bare vakt - jeg kunne ikke tænke- eller snakke om andet end heste efter dén gåtur, og der er ingen tvivl om at min far var glad - og han gjorde det så fint, han ville ikke presse sin egen lidenskab ned over mig, jeg skulle selv finde den hvis den var der. 

Min far var min ufravigelige støtte i sporten, aldrig pacene - altid kun positivt støttende!
Min mor har også støttet min passion fra dag 1 - hun har aldrig stillet spørgsmålstegn ved,- eller betvivlet mit valg, hun vidste med det samme at jeg havde fundet 'min hylde', og hun har altid kun vist støtte og opbakning.

Jeg har i det hele taget været umådelig heldig at have haft en opvækst med så forstående forældre, der aldrig pacede mig eller "forventede resultater" - det vigtige for dem har derimod været at jeg nød min sport, og denne støtte - og frihed - har været altafgørende for min videre færd i hestesporten, samt de mange resultater på konkurrencebanerne! 

Jeg fulgte min fars fodspor ved at få rideundervisning i 'Aarhus ridehal', hvor han selv fik undervisning under 2. verdenskrig - og han og jeg kørte jævnligt til vestkysten på weekendture året rundt, for at ride Islændere i terrænet.
Hjemme passede og red jeg forskellige heste i lokalområdet...alt dette var en fantastisk vekselvirkning i hverdagen med Dansk Varmblod til rideundervisning, blandingsracer i forskellige størrelser i hverdagen - og Islændere i weekenderne.

Det gav mig en umådelig varieret erfaring fra start med de mange forskellige hestetyper i hverdagen - og har nok været meget prægende for hvorfor jeg har syn for alle dele af hestesporten idag, og ikke kun spring/terræn/distance-kategorierne, som blev min egen vej.

Allerede som 11-årig fik min første hest; Silver - en stor Kat. 1 Sportspony med talent og evner i alle discipliner.
Det var en gave fra mine forældre, men jeg insisterede på selv at være med i købet, så min sparebøsse lod livet dén dag, og jeg trådte ind i den mest fantastiske epoke af mit hesteliv - dén hest blev min livsmakker i hele 26 år, og han betød ALT for hvordan mit hesteliv har formet sig. 

Og hér små 40 år efter jeg blev bidt af sporten, har jeg stadig egne heste - og kunne slet ikke forestille mig et liv uden. 

Det kan nok tælles på 2 hænder hvor mange dage jeg har holdt en "heste-fridag" de sidste 20 år...jeg er ikke just den store ferie-rejse-type, og det giver mig simpelthen bare 'noget' med den daglige kontakt med hestene.....det er lidt svært at forklare, men jeg føler bare ikke det har været en "rigtig" dag, før jeg har været ved dem...de giver mig både en indre ro, og tilfører mig energi til at kunne modstå selv de vanskeligste ting. Jeg giver rigtig meget af min tid og krudt til dem hver dag - men får tifold retur - jeg kunne ikke undvære det - jeg ville ikke være 'mig' uden mine heste, og sådan er det bare. 

At jeg har haft hest i alle de år har naturligvis ikke været nemt i perioder, hverken med tid, økonomi eller geografi - men jeg kan se at jeg altid har haft en stærk stædighed i at hestene kom først, og så måtte jeg finde en vej at indrette mig derefter. 

Mange kan måske undre sig over denne stædighed - men jeg tror det kommer af flere ting, selvfølgelig fordi det altid har givet mig dét dér 'noget' - men også fordi jeg under min opvækst var meget bevidst om at har man dyr, så har man et ansvar - og idag i mit voksne liv er denne ansvarsfølelse større end nogensinde - måske fordi jeg ingen børn har - men jeg ser nu ikke mine heste som mine "substitut-børn" på nogen måde - det er for mig blot et "ja - selvfølgelig" - jeg håber det ringer en klokke ved nogen der læser dette, det er svært at beskrive i detaljer før man har været der selv - og det tror jeg (heldigvis! ) mange der læser dette har.

Andre vil klart tænke at det er ekstremt, hvor jeg i stedet vil udtrykke det som 'livsnerve', værdi eller en daglig "eliksir". 

 ___________________________________________________________________________________________________________

Den holistiske tilgang...

Allerede efter 5-6 års tid som hesteejer kan jeg se at jeg begyndte at tænke og handle holistisk - jeg har været i de sene teenageår, og utallige sygdomstilfælde med min hest satte tankerne igang.
Dengang var kolik den mest udbredte sygdom i hestesporten - det var nærmest mere reglen end undtagelsen at de fleste stalde havde min. ét tilfælde 1-2 gange om måneden.
Min hest var én af dem...han havde et yderst sart mave/tarmsystem, så det skete mange gange årligt at han blev syg.
Dengang ringede man bare efter dyrlægen, fik behandling, og så kørte hverdagen videre uden ændringer til næste sygdomstilfælde og et nyt opkald til dyrlægen...sådan var det bare, der blev ikke kigget på årsagerne eller handlet på tingene, og det satte bare noget igang ved mig.
Efter tung og selvstændig research, (man vidste ikke meget om årsagerne til kolik dengang), gravede jeg mig ned i hestens anatomi og oprindelige tilværelse som vildheste, og jeg fik vendt op og ned på fodring, træning og miljø. Endelig var det slut med koliktilfælde, og det store gennembrud fik mig for alvor til at bruge denne tankegang i alle andre tilfælde.

Gang på gang kunne jeg se hvor store resultater man kunne opnå ved at kigge rundt om problemet og kæde tingene sammen...tag bare adfærdsproblemer f.eks. - hvor hovedfokus ville være på træning, kunne i stedet ofte hænge sammen med alt ligefra miljø, håndtering, foldkammerater, daglige rutiner, stress og fodring.

En ekstra gevinst ved at tænke- og arbejde holistisk har givet mig meget gamle heste, så også hér er jeg overbevist om at teorien virker - man kan sagtens opnå at have heste der lever 10-15, ja sågar 20 år længere end normalt, veltilpasse og med livsglæde - uden sygdomme og skader, og som stadig kan rides/trænes i en høj og uset alder !

Gennem årene har jeg haft så mange øjenåbnere ved at tænke og handle holistisk på problemstillinger at det for mig er blevet det mest naturlige i verden - og jeg kommer nok aldrig til at gå tilbage til at være 'hér-og-nu'-symptombehandlende med skyklapper på...det løser ganske enkelt ikke problemerne på sigt.

___________________________________________________________________________________________________________

Den psykologiske del...

At "læse" dyr og mennesker har altid været naturligt for mig.
Det er på ingen måde noget jeg har gået og skiltet med - jeg har det meste af mit liv holdt det for mig selv, da jeg nok var lidt ængstelig for folks reaktion og modtagelse, tror jeg.
Jeg ser ikke evnen som noget "hokus-pokus" - for mig er det noget ganske naturligt.
I mit voksne liv fik jeg mod på at sige højt hvad jeg "ser", hvor jeg hurtigt oplevede at kunne hjælpe mange dyr og mennesker.

Jeg husker tydeligt at jeg allerede før jeg ramte teenageårene tog mig selv i at betragte ryttere på trænings- og konkurrencebanerne og knivskarpt kunne "se" hvad der foregik mellem hest og rytter og vide hvad der ville hjælpe dem....jeg sagde aldrig noget højt, jeg holdte tankerne for mig selv...idag bruger jeg evnen aktivt, og det er en sand fornøjelse hver gang det hjælper en ekvipage i en ny- og positiv retning.

___________________________________________________________________________________________________________

Den fysiske del...

'Det lette sæde' har altid været min naturlige 'hjemmebane', og det har da også vist sig at være mit personlige "guldæg".  Det har åbnet dørene til en helt anden måde at opleve hesten på under ridningen!

Jeg har altid haft en ekseptionel indføling med heste under ridning, som nok kun blev skærpet yderligere af at jeg i min barn- og ungdom yndede at ride uden sadel eller blot med en simpel ridegjord - inspireret af min far, som havde dette med fra den gamle rideskole, hvor man byggede rideudstyret op fra nul til sadel i stedet for at starte direkte ud med sadel, som man gør idag.

Jeg blev hurtigt en meget ivrig udøver af bareback-springning, og dén fantastiske oplevelse det er at springe en fuld bane uden sadel i højt tempo, hvor man virkelig er ét med hesten, uden en sadel som mellemled, og hvor knæene er den primære hjælper og kontakt, er usammenligneligt med nogen som helst anden ridedisciplin jeg har prøvet !! 

Teknikken med både at bære ryttervægten, styre, balancere og mærke hesten via knæene alene, har gennem årene givet mig en ekseptionel følsomhed i ridningen, så jeg kan mærke alt under mig på en ekstrem tydelig måde.  Jeg kan mærke elasticiteten i hestens krop og ben helt ned til kodeled- og hove, så jeg uden at kigge ved, hvor langt hesten træder ind under sig eller går over sit eget spor.
Øvelser og bevægelser fra hesten mærker jeg generelt ret stærkt og tydeligt rent fysisk på egen krop, og min krop registrerer ofte helt automatisk forvarsler om udfald fra hesten, før de sker, så jeg derfor ofte meget tidligt er på forkant med min fysiske reaktion ved buk, hop til siden eller andre afvigelser - nogen gange så tidligt at jeg kan forhindre udfaldet før det sker. Skrider hesten ud i led og/eller muskulatur i sving, drejninger el. lign., mærker jeg det også videre op i min egen fysik.
Den bedste måde at forklare denne følsomhed på, er at jeg siden jeg var barn har oplevet hestens krop som en forlængelse af min egen krop under ridning, fordi jeg benyttede så sparsomt udstyr som jeg gjorde.
Min krop og psyke har så at sige lært at læse hestens motorik under mig ud i hver en detalje, og følsomheden er så udtalt, at jeg ligefrem kan mærke på hovenes landing i underlaget, om hestens hove er tørre og uealstiske - eller fugtige og elastiske.

Denne intensive indlevelse og føling med hestens fysiologi har helt automatisk flettet sig sammen med den psykologiske indsigt i hestens personlighed og adfærd for mig - og det er netop denne samlede del jeg bruger i min rådgivning og konsultation af andre ryttere idag, som altså er en kombination af ridepsykologi og ridefysiologi.  

Dét, som rytteren ikke kan mærke eller fornemme, kan jeg se helt knivskarpt i den fysiologiske motorik under træningen, hvor hestens individuelle psykologi også åbner sig som en bog for mig, hvad enten det er spring, dressur eller jordarbejde - og ved specifikke teknikker, tilpasset den enkelte person, kan indsigt og føling trænes frem - og skærpes, både fysisk og psykologisk, så rytteren får en helt anden ro og afslappethed i ridningen, hvor hest og rytter mødes på en ny måde, tingene går op i en højere enhed og føles rigtigt!

Og dét er netop også hovedtråden i min egen træning idag - det skal FØLES rigtigt - BÅDE for hesten og for mig selv !

Jeg træner ikke selv på det benhårde plan i dag.  Mine heste har ligesom jeg selv et par år på bagen, så skal vi puttes i en kategori, må det være under 'vedligehold' - hvor fridage ikke er et fy-ord, og hvor målet mere er 'motionering med glæde', hvor træningen altid afstemmes efter den pågældende energi- eller dét humør, der nu engang er hos os på dagen.
Det virker for mine heste, og det virker for mig!

Generelt har mine ambitioner flyttet sig milevidt, som årene er gået. Hvor jeg tidligere var utrolig ambitiøs på egne vegne i forhold til konkurrencer o.lign., så har denne gnist flyttet sig et helt-helt andet sted hen idag - nemlig til de ryttere, jeg underviser!

Dét 'rush' jeg selv fik som konkurrencerytter, oplever jeg idag i stedet via de ryttere jeg har i forløb, når jeg oplever dem rykke sig fra A til B...eller endnu bedre; fra A til AA.

Faktisk er min største kundegruppe dressurryttere, og den næststørste kundegruppe er Islænder-ryttere...hvilket kun illustrerer hvor bredt det virker, da disse to ryttergrupper på ingen måde ligger tæt op ad hinanden. 

Så selvom jeg er gammel spring/terræn/distance-rytter, så kan mine teknikker med ridepsykologi, ridefysiologi, indlevelse og føling bruges til alle ridediscipliner..!!

 ________________________________________________________________________________________________________________________

" Min force er at læse synergien mellem hest og rytter.  Psykologien og personlighederne kommer til udtryk i kommunikationen og samarbejdet - og giver deres facit i det fysiologiske billede.  Jeg går ind og skruer på knapperne så hest og rytter mødes på styrkerne, kan booste svaghederne - og komme i mål ! "

                                                                                                                                                                                                Mette Hauge